The very first time!
Første gang jeg var nede i mit biotop på en dejlig solskinsdag, følte jeg mig som dengang jeg var et barn. Det gav mig en oplevelse med følelser jeg kunne genkende fra dengang jeg som barn udforskede naboernes haver, klatrede i træerne og eksperimentrede med planter og dyr. Luften var dejlig varm, med en let vind, gennem hvilken jeg kunne opfange dufte af tørt, gammelt træbark, fugtigt og frugtbart jord og jeg kunne lytte til vandløbets susende strømninger. Jeg kunne høre, hvordan det tørre græs og bladende, samt forrådne grene af træer brækkede og knækkede under min fod, da jeg lige så stille banede mig en vej gennem hele biotop for at skaffe mig et første helheds overblik. Jeg kunne faktisk smage naturen på tungen og mine øjne kunne ikke fokusere på noget i længere tid inden jeg ikke havde set det hele. Jeg var helt opfanget, nær til i ”flow” i knap 2 timer med at iagttage det hele og med at tage billeder på mit kamera, for at fastholde naturens så forgængelige momenter. Det var en vidunderlig oplevelse og jeg måtte konstatere, at jeg havde glemt, hvilke følelser naturen kunne kalde op i mig og give mig.


Jeg er gået i gang med at kigge lidt på træer, planter, svampe og blomster, som jeg så småt er gået i gang med at bestemme art på og mere. Jeg har læst lidt om vandløb forskellige steder på nettet og vil nu de næste gange, når jeg er nede i mit biotop kigge på nogle krybende, kravlende levende dyr jeg kan finde under en stor sten eller i en udhulet gammel træstump og lignende. Det kommer helt sikkert til at blive en udfordring for mig, jeg kommer tæt på og bliver nok også nød til, at overskride mine grænser. Desuden vil jeg kigger nærmer på vandløbet, på selve vandet og de ting man finder deri. Og i det hele taget vil jeg koncentrere mig mere på mine sanser når jeg er ude i ”naturen”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar